Natkikkerter | Moderne natkikkerter, der giver skarpe billeder

Natkikkerter

Ville det ikke være fantastisk, hvis du kunne se klart og tydeligt i mørke? Nogle dyr har denne evne fra naturens side – en kæmpe fordel, når de skal jage i lyssvage omgivelser. Menneskets øjne er derimod ikke bygget til at navigere i mørket, og vi er derfor afhængige af teknologi, hvis vi vil se mere end skygger efter mørkets frembrud.

Så tænker du måske: Men jeg har jo en lommelygte? Jovist, men en lommelygte er på ingen måde en god løsning til jagt, da dens skarpe lys skræmmer langt de fleste dyr væk. Heldigvis findes der en smartere løsning: en natkikkert, der lader dig se i mørke og observere vildt – uden at afsløre din tilstedeværelse.

Hos Kikkert-Teleskophuset finder du et bredt sortiment af både traditionelle natkikkerter og moderne natkikkerter med specialiseret funktionalitet, der gør det muligt at danne et klart overblik i mørket eller i tæt bevoksning. Uanset om du skal bruge din kikkert til jagt, sikkerhed eller naturobservation, har vi en model i høj kvalitet, der passer til dit behov.

Filtrer

1 vare

pr. side

Natkikkerter – fra militær teknologi til din rygsæk

Det var ikke mange år siden, at en night vision-kikkert var forbeholdt specialstyrker og eliteenheder. Heldigvis har udviklingen af avanceret teknologi gjort natkikkerter mere tilgængelige end nogensinde før. Nu kan enhver, der har behovet – eller bare nysgerrighed – investere i en optisk enhed designet til at løse specielle opgaver og opleve verden i mørke.

Men hvilken natkikkert skal du vælge? Der findes flere typer med avancerede funktioner og forskellige teknologier, der hver især har deres forskellige fordele.

 

En natkikkert giver dig klare fordele

Hvis du har brug for at se i mørket, kan en night vision-kikkert være dit bedste redskab. 

 

Her er de tre største fordele ved at føje en natkikkert til dit gear:

 

  • Orienteringsmuligheder og overblik: Den primære fordel ved en dag og nat-kikkert er åbenlys: Du får en usynlig lyskilde, som kan lyse din vej op i selv komplet mørke.
  • Øget sikkerhed: Naturen kan være lunefuld, og terrænet kan gemme farer, du ikke kan se med det blotte øje. En infrarød kikkert hjælper dig med at navigere sikkert gennem mørke stier og ujævnt terræn.
  • Forbedret træfsikkerhed: Jægere vil især kunne drage fordel af en natsigte-kikkert, der giver langt større præcision i skud, selv under de svageste lysforhold.

 

Teknologien bag en moderne natkikkert – infrarød vs. termisk kikkert

En natkikkert fungerer ved at forstærke det eksisterende lys i omgivelserne. Selv det svageste restlys – fra månen, stjernerne eller fjerne lyskilder – kan forstærkes tusindvis af gange, så du ser et detaljeret billede, som ellers ville være usynligt for det blotte øje.

 

Alt efter hvilket behov du har, kan du vælge mellem to primære teknologier inden for natkikkerter:

 

1. Infrarød kikkert

En infrarød kikkert har den klassiske teknologi, der bruger restlysforstærkning til at opfange og forstærke lys, som det menneskelige øje ikke kan se. Denne model er perfekt til observation i svagt lys. Disse giver ofte et lidt mere naturtro billede end de termiske enheder.

Typisk rækkevidde: Op til 200-300 meter i totalt mørke afhængigt af model og generation.

 

2. Termisk kikkert

En termisk natkikkert fungerer på en helt anden måde. I stedet for at opfange lys, så registrerer en termisk kikkert varmeforskelle i omgivelserne. Dette gør dem ideelle til at lokalisere dyr eller mennesker, selv i totalt mørke – men vær opmærksom på, at billedet typisk vil være mindre detaljeret end i en infrarød kikkert. Til gengæld vil det være meget lettere at bruge en termisk spotter, som de også kaldes, til at identificere dyr og mennesker i svage lysforhold.

Typisk rækkevidde: Op til 2000 meter, afhængigt af sensorens opløsning og kvalitet.

 

Forskellige natkikkerter til forskellige formål

Når du kigger efter den rigtige natkikkert, skal du tænke over, hvad du skal bruge den til. Hos Kikkert-Teleskophuset skelner vi mellem:

 

  • Digitale natkikkerter, som passer perfekt til fuglekiggeri eller naturobservation, da de kombinerer optisk teknologi med digital billedforstærkning. Her kan de teknologiske fremskridt inden for digital teknologi efterhånden give et fint resultat under vanskelige lysforhold. Nogle af disse kan også bruges til at tage billeder og optage video af de ting, som der ikke er mulighed for at se med det menneskelige øje i total mørke.
  • Termiske natkikkerter, som er ideelle til almindelig jagt og overvågning, da de registrerer varmesignaturer fra dyr, mennesker og andre varme objekter selv gennem tæt vegetation eller tåge. Dermed får du en stor fordel i de dårlige lysforhold, der ofte kan være under en jagt, og som kan forhindre dig i at foretage nøjagtige skud.
  • Natsigte-kikkerter, som er en specialiseret type night vision-kikkert, der gør det muligt at sigte med præcision i mørket – ofte brugt i jagt og sikkerhedsopgaver.
  • Dag og nat-kikkerter, som er en alsidig model, der fungerer både dag og nat uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, som navnet også antyder.
  • Natspion-kikkerter, som er små, kompakte modeller, der er designet til diskret observation i mørke.

 

Sådan vælger du den natkikkert, der passer bedst til dig

Med så mange muligheder på markedet i forskellige prisklasser kan det være fristende bare at vælge den første, der passer til dit budget. Men vent lidt – selvom priserne på natkikkerter er faldet markant, er der stadig store forskelle på kvalitet, funktionalitet og anvendelse. Derfor er det værd at overveje følgende:

 

  • Hvilken teknologi passer bedst til dit behov? Skal du bruge en infrarød natkikkert, der forstærker restlys, eller en termisk natkikkert, der registrerer varmesignaturer?
  • Hvilken generation? Natkikkerter findes i forskellige generationer, hvor højere generationer giver bedre ydeevne – men også koster mere.
  • Skal den bruges håndholdt eller monteret? Jægere kan have gavn af en natsigte-kikkert, mens naturelskere foretrækker en let, håndholdt model.
  • Hvilken opløsning? En højere opløsning giver skarpe og detaljerede billeder. Digitale natkikkerter varierer fra 640x480 op til Full HD, mens termiske kikkerter ofte har en opløsning på 320x240 eller højere.
  • Hvad med batterilevetid? Batterilevetiden er typisk 4-8 timer for infrarøde modeller og op til 12 timer for termiske kikkerter.
  • Hvordan med vægt og ergonomi? Hvis du skal bruge din natkikkert håndholdt i længere tid, bør du vælge en letvægtsmodel under 800 gram, så den ikke bliver for tung at håndtere.
  • Montering og tilbehør – skal din natkikkert monteres på en hjelm, et stativ eller et gevær? Det kan være relevant, hvis du bruger den til overvågning, jagt eller taktiske opgaver under udfordrende forhold.

 

Hvis du er nybegynder, kan det være en fordel at starte med en allround natkikkert, der giver en god balance mellem brugervenlighed og funktionalitet. Avancerede modeller kan have specialfunktioner, som ikke nødvendigvis er relevante for alle, og derfor kan det være en fordel at vælge en mere alsidig model, der passer til flere forskellige anvendelser.

Det vigtigste er at finde en natkikkert, der matcher dine behov og dit primære formål. Overvej derfor, hvordan og hvor du planlægger at bruge din natkikkert. Er du eksempelvis på udkig efter en kikkert, der er specialdesignet til at observere fugle i både dagslys og om natten, kan du udforske vores sortiment af fuglekikkerter.

Er du i tvivl om, hvilken du skal vælge? Så kan du med fordel læse vores guide til fuglekikkerter, hvor vi gennemgår de vigtigste informationer om fuglekikkerter, som kan hjælpe dig med at tage din beslutning. Ønsker du derimod at bruge din natkikkert til jagt, kan du se vores fulde udvalg af jagtkikkerter

Er du i tvivl om, hvilken kikkert du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte os – vi er eksperter i kikkerter, og derfor kan du altid få kyndig rådgivning hos os!

 

Når du køber en natkikkert hos Kikkert-Teleskophuset, får du altid:

  • hurtig levering – vi kan levere din natkikkert til en GLS Pakkeshop i nærheden af dig inden for blot ganske få hverdage, så du kan komme ud og få fuld fornøjelse af din nye kikkert med det samme
  • 14 dages fuld returret ved køb af en natkikkert fra en hvilken som helst producent
  • personlig rådgivning, der tager udgangspunkt i dine krav og din situation.

 

Lad os hjælpe dig med at finde kikkerten, der matcher dit specifikke behov

Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål til valg af natkikkert, skal du endelig ikke holde dig tilbage. Kom ind i vores butik i Aalborg eller kontakt os på telefon eller mail – så sørger vi for at hjælpe dig rigtigt godt på vej. På den måde kan du være sikker på at finde en kikkert, der giver dig glæde og værdi lige fra begyndelsen. Med mere end 60 år i branchen får du altid den personlige service med i handlen, når du køber dit udstyr hos os. Derfor har vi efterhånden også mange trofaste kunder, der besøger os, når de skal have opgraderet deres udstyr, fordi der er kommet ny infrarød teknologi eller lignende.

Den gode service gælder naturligvis ikke blot for dem, der har handlet hos os før. Du kan ringe til os på tlf. +45 8191 8888 eller mobil +45 2622 6101, og ellers kan du sende en mail til [email protected]. Så hjælper vi dig med at finde det rette redskab, der gør det muligt at orientere sig i svagt oplyste omgivelser.