Hvad skal jeg overveje, når jeg køber et forstørrelsesglas?
I dag er et forstørrelsesglas et redskab, der kommer i mange forskellige udformninger, som passer til hvert sit anvendelsesformål. Det, der er kendetegnende for gode forstørrelsesglas, er deres lette vægt, et glas med en god forstørrelseskraft, et instrument med optik i høj kvalitet og virkelighedstro gengivelse og et værktøj, der er forholdsvist simpelt at anvende.
Mange professionelle håndværkeres arbejde beror på evnen til at kunne inspicere detaljer for at vurdere fejl, mangler eller absolut perfektion. Men et forstørrelsesglas er også et brugt redskab blandt mange, der har en hobby, og som elsker at studere værdifulde detaljer i dyrkelsen af deres lidenskab. Det er for eksempel svært at forestille sig en seriøs mønt- eller frimærkesamler, en fritidsarkæolog eller -botaniker, en kunstinteresseret eller en analog fotograf foretage sit arbejde eller dyrke sin hobby uden en form for forstørrelsesglas, der er tilpasset måden, man arbejder på, inden for det pågældende felt.
Vælg den rigtige type af forstørrelsesglas
Der findes mange forskellige typer af forstørrelsesglas, der hedder noget forskelligt. Så gør dig bevidst om, til hvilket formål eller i hvilken specifik situation, du ofte skal bruge dit forstørrelsesglas – det hjælper dig med at vælge det rette produkt i vores omfattende sortiment af forskelligartede muligheder. Selv om forstørrelsesglas ofte er et ord, der bruges lidt i flæng om lupper til for eksempel botanikstudier eller frimærker, er de forstørrelsesglas, du finder her på siden, produkter, der egner sig bedst til litterær læsning. De andre typer af forstørrelsesglas finder du via menustrukturen til venstre. Her finder du blandt andet lupper med lys, lommelupper og bordlupper.
Nogle af produkterne her på siden adskiller sig dog også gennem deres funktionalitet. Her finder du blandt andet:
- Læseglas med indbygget LED-lys til læsning under lyssvage forhold
- Traditionelle læseglas i klassisk design
- Foldbare læseglas, der er lette at have med i tasken eller i lommen
Hvis du er interesseret i ældre litteratur eller blot ønsker dig et godt redskab, der gør dig i stand til at se bedre, finder du et bredt udvalg af optiske hjælpemidler fra nogle af de førende brands inden for optikkens verden. Dermed får du de bedste forudsætninger for at få gode oplevelser med lige netop den hobby, der optager dig.
Forstørrelsesglas med lys - Detaljeret under alle lysforhold
Forstørrelsesglas med indbygget lys er en ideel tilføjelse til optiske hjælpemidler, der tilbyder ekstra belysning for at forbedre synligheden og detaljerne i dine observationer. Denne kategori af forstørrelsesglas er god til læsning, hobbyer eller inspektion af små objekter under svage lysforhold.
For dem, der elsker at fordybe sig i læsning, gør forstørrelsesglas med lys læseoplevelsen behagelig og problemfri. Den integrerede belysning sikrer, at hvert ord og hver detalje oplyses, hvilket reducerer øjentræthed og skaber en behagelig læseoplevelse.
Sådan bruger du et forstørrelsesglas på den korrekte måde
Hvis ikke du har brugt et forstørrelsesglas før, kan det være svært at gennemskue, hvad der er den rigtige tilgang. Du bruger som udgangspunkt et forstørrelsesglas ved at holde det helt op foran dine øjne eller et af dine øjne og bringer det objekt, som du har lyst til at kigge nærmere på, helt tæt på. Et par centimeter fra dit ansigt er et godt udgangspunkt.
For den grundlæggende ide bag et forstørrelsesglas er netop at bruge det på samme måde, som du bruger et par almindelige briller. Det er derfor meningen, at du skal fokusere hele din opmærksomhed ind gennem forstørrelsesglasset, når du bruger det. Apropos – hvis du bruger briller i forvejen, skal du beholde dem på, når du benytter dig af et forstørrelsesglas. For et forstørrelsesglas udligner ikke almindelige bygningsfejl, som er årsagen til, at mange har briller.
Hvilken forstørrelsesgrad er den bedste til et forstørrelsesglas?
Der findes mange forskellige forstørrelsesglas, der forstørrer på forskellige niveauer. Styrken angives i, hvor meget det almindelige billede forstørres, når man kigger på det gennem et forstørrelsesglas. Tager du for eksempel et forstørrelsesglas med en styrke på 2 x, betyder det, at den forstørrer det, som du ser igennem det, til dobbelt størrelse. De fleste almindelige forstørrelsesglas har en forstørrelsesgrad på 2 x eller 3 x.
Botanikere, geologer eller lignende, der beskæftiger sig med at nærstudere nogle ret små detaljer i det, de finder, bruger ofte forstørrelsesglas, der forstærker mellem 5x og 10x. Men sjældent højere end 10 x, da selve objektiverne simpelthen bliver for små til at have med rundt. Forstørrelsesglas med linser, der forstærker 5x eller 6x, er et godt valg til den almindelige forbruger, der gerne vil ud og se lidt nærmere på naturen. Her får man et forstørrelsesglas med en ganske fornuftig optisk styrke uden at gå på kompromis med størrelsen af selve glassets diameter.
Et forstørrelsesglas eller en lup med en forstørrelsesgrad på 10 x vil reducere synsfeltet betragteligt – men til gengæld give et nærmest mikroskopisk indblik i de ting, du finder i naturen eller samler op på stranden mv.
Sådan tjekker du kvaliteten af forstørrelsesglas
Noget af det, der er mest kompromitterende for kvaliteten af et forstørrelsesglas, er naturligvis skrammer eller ujævnheder i glasset. Det kan du tjekke ved at lægge dit forstørrelsesglas på et stykke blankt hvidt papir. Her bør du samtidig se, om forstørrelsesglasset “farver” billedet i nogle forskellige farver. Herefter kan du prøve at studere et objekt med flere farver for at se, om indtrykket følger med.
Udsynet gennem dit forstørrelsesglas skal være krystalklart uden den mindste antydning af interne refleksioner. Det såkaldte højlys – det vil sige punkter med det allermest lyse materiale – skal være skarpt uden farvemæssige forvrængninger, og et godt forstørrelsesglas får heller ikke et lige objekt til at fremstå med skæve linjer.
Kvaliteten af et forstørrelsesglas er altid vigtig
Et forstørrelsesglas, som du skal bruge til at studere noget, du finder interessant eller vigtigt, bør naturligvis ikke forvrænge billedet af det, du skal se på. I sammenligning med andre forstørrelsesglas er en større linse med samme forstørrelsesgrad altid bedre. Men pas på. Der findes mange forstørrelsesglas til salg på nettet, som lover meget mere, end de kan holde.
Forstørrelsesglas, der ud fra de angivne specifikationer kan forstærke meget mere, end de i virkeligheden kan. Forstørrelsesglas med en forstørrelsesgrad på 20x eller mere eksisterer ikke, da linsen vil være så lille, at det ville blive betragtet som en lup, hvis den kunne forstærke så meget. Disse små linser vil være forholdsvist vanskelige at producere – og deraf også forholdsvist dyre. Så pas på med at købe forstørrelsesglas eller anden optik fra udlandet, der lover lidt for meget og er lidt for billigt.
Husk når du handler hos Kikkert-teleskophuset får du altid:
- Hurtig og billig levering (Gratis GLS pakkeshop ved køb over 499,- og under 20 kg.)
- 100% dansk webshop
- 14 dages fortrydelsesret
- Råd og vejledning af eksperter med mere end 60 års erfaring indenfor optik
Husk, at du også kan besøge vores showroom og butik i Aalborg med stort udvalg af blandt andet udsigtskikkerter og teleskoper. Tag eventuelt også et kig på vores store udvalg af kikkerter og fuglekikkerter eller lad dig friste af vores mange aktuelle tilbud. Her er der ofte gode penge at spare på din næste kikkert, stjernekikkert eller teleskop. Altid gratis parkering lige udenfor døren.
Kontakt os på tlf. 8191 8888 eller 2622 6101 for råd og vejledning.