Power station

En power station er et stort batteri, der kan hjælpe dig når du er et sted, hvor det ikke er muligt at tilslutte dit udstyr til en fast strømkilde. En power station kan levere strøm i mængder, der kan holde gang i små og de fleste store apparater, som f.eks. støre højtalere, tv, køleskabe og meget mere.

Varer 1-36 af 44

Side
pr. side

Med en power station har du altid batteri, når du skal bruge det

Hvis du står og mangler en bærbar strømforsyning til dit teleskop eller campingturen, har Kikkert-teleskophuset lige det, du skal bruge. Alle vores produkter, som du ser her på siden, hjælper dig nemlig med at holde dine elektroniske gadgets opladet, mens du er på farten eller nyder udendørslivet i telt eller på campingpladsen. Oplad smartphones, tablets, bærbare computere, kameraudstyr, små apparater som elektroniske varmetæpper osv. Det er kun dine behov, der sætter grænser.

Vælg den rigtige type af power station til dit behov

Der er nogle bestemte ting, som du bør kigge efter, når du skal vælge den perfekte power station. For hvilken model, der er den rigtige, afhænger fuldstændig af, hvad du skal bruge den til – ikke mindst hvor meget strøm du skal bruge. Når du færdes i naturen, hvor du ikke har adgang til strømnettet, kan aspekter som vægt for eksempel gøre en afgørende forskel for, hvor stor fornøjelse du har af din strømforsyning. Den største power station er derfor ikke altid den bedste. Den bedste er den, der dækker dine behov til en strømkilde mest præcist.

Når du klikker dig ind på de enkelte modeller, som du finder her på siden, har du mulighed for at studere og sammenligne specifikationerne mere indgående. Her kan du også finde oplysninger om den anslåede batterilevetid, og hvor lang tid det tager at lade batteriet op igen, fra at det har været helt afladet.

Noget af det, der også adskiller de større power stations fra de mindre modeller, er – ud over den elektriske lagringskapacitet – de forskellige tilslutningsmuligheder, der er. De fleste er udstyret med en almindelig AC-tilslutning og/eller 12 V cigartænderstik, som du kender det fra din bil, mens de øvrige tilslutningsmuligheder varierer. Her finder du for eksempel modeller med USB-tilslutning, så du nemt kan få ladet dine mobile enheder op og kan bevare din kontakt med omverdenen, mens du er på tur. 
 

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til køb af power station

Hos Kikkert-teleskophuset har vi speciale i alt, der har med teleskoper og optisk udstyr at gøre. Det er derfor, du også finder de transportable strømforsyninger her hos os. For når du for eksempel er ude at lave astrofotografier, kræver det en stabil strømkilde, der kan drive din bærbære computer, dit teleskop, dit kamera, lyskilder og hvad du ellers måtte have med af elektronisk udstyr.  

Er du i tvivl om, hvilken power station der er det perfekte match til lige præcis dit udstyr, er du meget velkommen til at kontakte os for at få opklarende svar på dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at lægge vejen forbi vores butik og showroom i Skalborg, hvor du har mulighed for at få en klar fornemmelse af størrelse og vægt af den enkelte power station. Vi har også et udvalg af tilbehør til power stations, som kan give dig en endnu bedre oplevelse med dit grej. Bl.a. vil vi anbefale et solpanel til din power station hvis du skal på eventyr.

Læs mere Læs mindre