Bresser teleskoper

Bresser er en europæisk producent af teleskoper, der henvender sig til alle amatørastronomer helt fra nybegynderen til den krævende amatør. I det store udvalg fra Bresser finder man stjernekikkerter, Dobson- og Messier teleskoper, OTA og monteringer. Stort set alle modeller fra Bresser leveres i dag med solfilter og smartphone adapter.

7 varer

pr. side

Hvilket teleskop fra Bresser bør jeg vælge?

Bresser er en anerkendt tysk producent af teleskoper, der fremstiller gode løsninger til forskellige typer af brugere. De henvender sig bredt til mange forskellige segmenter, og de mange løsninger kan være svære at navigere i, da både begyndere, avancerede amatører, visuelle entusiaster, specialister og forskere anvender teleskoper fra Bresser. Vi skelner mellem 3 forskellige kategorier i vores udvalg:

Bresser Linseteleskoper

Bresser fremstiller forskellige typer af teleskoper til både begyndere, øvede og eksperter i at betragte stjernehimlen. Kendetegnet ved et linseteleskop er, at det benytter en linse som det lysindsamlende element. Linseteleskoper giver virkeligt skarpe billeder og egner sig rigtig godt til at observere solen, månen, planeterne, stjernehober og dobbeltstjerner.

Bresser Spejlteleskoper

Et spejlteleskop fra Bresser benytter et spejl som det lysindsamlende element. Denne model giver en større lysåbning – du får altså mulighed for at spotte ting, som er besværligt med et linseteleskop, hvilket gør dette teleskop effektivt til at spotte galakser og andre lyssvage objekter.

Bresser Dobson-teleskoper

Et Dobson-teleskop – som også bliver kaldt for et Newton-teleskop – fra Bresser er let at transportere. Dette teleskop kendetegnes ved, at det monteres på en drejelig sats. Brugervenligheden er høj for denne model, og er du ny inden for den astronomiske verden, er dette teleskop lige noget for dig.

Bresser Optical Tube Assembly er for dig, som ønsker selve teleskopet uden montering

Har du allerede en god monteringsløsning til dit teleskop, kan du nøjes med at opgradere selve optikken. En Bresser Optical Tube Assembly, eller OTA, kan her være den helt rigtige løsning for dig. OTA’en er netop den rene optik uden stativ eller andet tilbehør og kan derfor være det praktiske valg for dig, der allerede har et Bresser teleskop og ønsker at opgradere optikken alene. Dit nuværende stativ vil du kunne genbruge sammen med din nye optik.

Bresser Maksutov Cassegrain – den ekstra detalje i udvalget

Maksutiv-Cassegrain teleskoper, forkortet MC, er særligt opbyggede teleskoper, som findes i både Messier- og OTA-kategorierne af Bressers teleskoper. Dette design er robust, med lang brændvidde og høj kontrast.

Maksutov-Cassegrain teleskopet er udstyret med både spejl og linse, hvilket giver et knivskarpt billede helt uden farvespredning. Spejlet bagerst i tuben samler lyset, mens linsen forrest korrigerer billedet. Maksutov-Cassegrain-teleskoperne er særligt gode til at betragte planeter igennem på grund af optikkens opbygning. Kombinationen af spejl og linse gør, at de kan forstørre elementer på utroligt lang afstand.

Få det helt rette tilbehør med i købet fra Bresser

Ikke nok med at vi har alt det bedste optik fra en af de bedste producenter på markedet – vi har også alt, du skal bruge af tilbehør fra Bresser. Når du observerer planeter, rester af supernovaer eller ydre galakser, er det de små ting, som kan være afgørende for en perfekt optikoplevelse. Det kan f.eks. være, at du har brug for en tungere kontravægt til dit spejlteleskop, så du bedre kan manøvrere teleskopet. Det kan også være, at du ønsker en lettere transportabel montering. Bresser har et bredt udvalg af kvalitetstilbehør, og du kan se det hele her.

Har du brug for rådgivning og/eller vejledning angående dit næste køb fra Bresser?

Hos Kikkert-teleskophuset sidder vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har behov for ærlig og professionel rådgivning om dit første køb af et Bresser teleskop, eller hvis du har spørgsmål til opgradering af dit nuværende teleskop med et Bresser. Vi har mere end 60 års erfaring inden for branchen og hjælper dig gerne med at træffe det helt rigtige valg.

Vi befinder os på Vandmanden 36A i 9200 Aalborg SV. Åbningstiderne er mandag til fredag kl. 9-16. Du kan også ringe til os på 8191 8888, 2622 6101 eller sende os en mail på [email protected]. Vi glæder os til at høre dig!