Ravjagt: Find rav med uv-lys

Hvis dine barndomsminder fra de varme, danske sommermåneder er præget af et klart billede af, at du intenst gennemsøger de danske sandstrande for rav, så er du bestemt ikke den eneste. Søgen efter de eftertragtede ravstykker er en spændende beskæftigelse, og mange holder stadig fast i den søgen, i takt med at de bliver voksne. 

Men hvad er egentlig den mest effektive måde at finde de urgamle klumper af harpiks på? Skal man sætte sine fortænder på spil, når man laver en ravtest for at kvalitetssikre det fund, man har gjort? Hvor og hvornår er det egentlig bedst at gå på ravjagt? Disse spørgsmål besvarer vi i denne ravguide.
 

en guide til stjernekikkerter

Indholdsfortegnelse:

Sådan bliver du helt “rav-parat” med uv-lys

Her skal du lede, når du er på ravjagt som begynder

Sådan laver du den bedste ravtest

På disse tidspunkter anbefales det at tage på ravjagt

Sådan bliver du helt “rav-parat” med uv-lys

Vi starter ud med, hvordan du kan øge dine chancer for at finde rav gevaldigt. Skal du på ravjagt, så kan det ultraviolette lys fra en ravlygte hjælpe dig med at spotte de forhistoriske klumper. Lygten får de biologiske mikroorganismer i ravet til at lyse op, og på den måde bliver det let for ravjægeren at skelne mellem rav og sten.

For at øge dine chancer for at finde rav er det en god idé at lede om aftenen eller natten. På det tidspunkt vil mørket have lagt sig, og under disse omstændigheder vil din ravlygte være mere effektiv. Når både store og små skatte bestråles med ravlygtens uv-lys, skal du helt nøjagtigt kigge efter et gulligt og orange lys.

Husk dog altid at lyse mod sandet, når du som begynder er på ravjagt. Det er ikke sundt for dine øjne, hvis de eksponeres direkte for uv-lysets stråling. Derfor kan det være en god idé at have et sæt uv-beskyttelsesbriller på, når du befinder dig på de danske strande sammen ændre ravjægere eller strandgæster.
 

Her skal du lede, når du er på ravjagt som begynder

Du skal befinde dig på en strand, hvis du skal have en chance for at finde rav. Selvom det ikke er havet, rav oprindeligt stammer fra, så er det her, at vi ser det forhistoriske materiale blive skyllet op. Det skyldes, at det nu hærdede harpiks fra store skovområder med tiden er sunket ned i jorden og derefter ud i vandet. I den proces er det blevet omdannet til rav. 

Mange tror, at man skal lede blandt stenene på stranden. Det er forkert. Det er meget usandsynligt, at du finder noget her. Du bør i stedet lede i vandkanten, hvor ravet bliver skyllet op. Led grundigt blandt tang, skaller mv., og så skal du nok finde rav med dit uv-lys.
 

Sådan laver du den bedste ravtest

Du har garanteret hørt, at du skal prøve at bide i det fund, du har gjort dig, når du skal finde ud af, om det er rav, du har fundet på stranden. Hvis du ikke ønsker at beskadige dine tænder, er der andre måder, du kan kvalitetssikre dit fund på.

Hvis du er rigtig uheldig, kan du også risikere at samle fosfor op. De to materialer ligner hinanden, og de lyser også begge op, når de bliver udsat for uv-stråling. Fosfor er giftigt og brændbart, hvorfor det af gode grunde ikke er godt at bide i. 

En god måde at skelne mellem rav og almindelige sten er ved at veje begge materialer. Rav har en vægtfylde på 1,01, hvilket betyder, at det kun er en smule tungere end vand. Du kan samtidig heller ikke være sikker på, at det er rav ud fra en ravtest af den farve, materialet har.

Ubehandlet rav har ikke samme farve som det, du ser i diverse butikker. Disse ravstykker er polerede og ser derfor anderledes ud end dem, du finder på stranden. Du skal samtidig heller ikke kassere de klumper, som har en helt anderledes grundfarve. Det er før set, at rav kan have en sort, hvid og endda blå farve. Disse er naturligvis mere sjældne og derfor mere værd. Så stol på det rav, du finder med dit uv-lys, når du er på ravjagt. 

På disse tidspunkter anbefales det at tage på ravjagt

Som sagt tidligere er det fordelagtigt at tage på ravjagt om aftenen eller natten. Herudover er det også årstidsbestemt, hvornår du har størst chance for at finde rav med dit uv-lys. Jo koldere vandet er, desto bedre chance har du for at spotte rav i vandkanten. Derfor har ravet de bedste betingelser for at skylle ind på stranden, når vi går ind i efteråret og i vintermånederne.

Helt lavpraktisk ser vi på denne tid heller ikke lige så mange mennesker på de danske strande. Du vil altså opleve at have færre konkurrenter på denne årstid.

Til sidst er det også en god idé at være opmærksom på, når det er stormvejr. På disse tidspunkter bliver sandbunden vendt mere voldsomt. Du kan derfor godt være heldig at støde på mange klumper rav efter en kraftig storm.

Din indkøbskurv er tom
Indkøbskurv
Gå til indkøbskurv