Oplev nattehimlen: Hvad kan du se, når du kigger på stjerner?

At se på stjerner har altid været en unik oplevelse, der har fascineret mange mennesker. Noget som har inspireret billedkunstnere, poeter, musikere – og ganske almindelige mennesker som du og jeg over hele verden. Og naturligvis også noget, som har draget videnskabsmænd og folk, der søger efter dybtliggende svar i og om det ukendte.

Det er en magisk måde at opleve og se skønheden på i vores naturlige verden. At kigge op på stjernerne er en eventyrlig oplevelse, som alle bør give sig selv mulighed for at opleve. Stjernekiggeri kræver ikke ret meget, og du kan udføre hele den magiske oplevelse uden ret meget udstyr. 

Tag en jakke på, find et hyggeligt sted at stå eller sidde, eller nøjes med at kig ud af dit vindue. Mens du kigger, skal du bruge lidt tid på at nyde øjeblikket – for det er et smukt syn ligegyldigt hvornår, man vælger at kigge op på den store himmel. Du kan naturligvis lede efter de kendte stjernebilleder, men det kan også være sjovt at finde sine helt egne former – og hvem ved, måske spotter du et stjerneskud komme susende hen over himlen? 

Stjernehimmel

Indholdsfortegnelse:

Vores bedste tips til stjernekiggeri

Stjernekiggeri med en stjernekikkert

Vælg det rigtige sted på det rigtige tidspunkt

Digitale hjælpemidler til at se på stjerner med

Vores 4 bedste tips til stjernekiggeri 

Når du kigger op på nattehimlen, er der meget mere, end øjet kan se. Et tilsyneladende mørke – men et mørke, der vrimler med planeter, stjerner, fjerne galakser og andre enormt fascinerende objekter. Med det blotte øje kan du selvfølgelig se blandt andet Månen, ane Mælkevejen og se en god mængde stjerner på en god dag. For nogle dage er naturligvis bedre til stjernekiggeri end andre.

Her er en lille håndfuld tips til, hvordan du kan få mest ud af at rette blikket mod stjernerne.

  1. Det er bedst at kigge på stjerner, før Månen er fuld. Det vil sige, at den ligger lavt på himlen, eller når det er nymåne. Tjek derfor altid Månens fase, før du bevæger dig ud. 
  2. Vær opmærksom på, at nattehimlen ændrer sig konstant og afhængigt af årstiden. Bevæg dig derfor ud på at kigge på stjerner på forskellige tidspunkter af året for at få øje på helt specielle sæsonbestemte konstellationer. 
  3. I dag findes der mange forskellige apps, der kan være en god og hjælpende hånd, når du kigger på stjerner. Her kan du for eksempel finde apps, der fortæller dig, hvilke stjerner du kan se fra din nuværende placering.

    Vi giver dig nogle tips til forskellige apps, der kan guide dig på vej til, hvad du aktuelt  kan få at se på stjernehimlen, nederst på denne side. 

  4. Det er naturligvis en god idé at tjekke vejrudsigten. Intet ødelægger en nat med stjernekiggeri som pludselige skyer. Sørg også for at klæde dig på til vejret – nætterne kan være kolde hele året rundt.

Med en stjernekikkert får du virkelig mulighed for at åbne universet op på vid gab og hilse på mange flere af vores nærmeste naboer, som pludselig synes tæt på, men samtidig er uvirkeligt langt væk. I det følgende afsnit giver vi dig et indblik i, hvad det er, du har mulighed for at se, når du tager nogle simple hjælpemidler i brug.

Stjernekiggeri med en stjernekikkert

Har du lyst til at tage et dybere kig ind i, hvad der gemmer sig deroppe i mørket? Det forstår vi godt – for det er en kilde til evigt gode oplevelser, der giver perspektiv og forståelse for, hvordan verden egentlig er skruet sammen. Selv med dine allerførste forsøg med en stjernekikkert har du mulighed for at opdage nogle ting, som du ikke har set med dine egne øjne før. Alligevel er der et par ting, som du kan gøre for at forbedre din oplevelse og se nogle ting. Det eneste, det kræver, er en lille smule viden og lidt teknik.

Vælg det rigtige sted på det rigtige tidspunkt

Bor du i et hus med en have, er der gode muligheder for at stille sig derud og få gode oplevelser med din stjernekikkert. Det kræver naturligvis, at der er forholdsvist skyfrit. Så tjek vejrudsigten i løbet af dagen, hvis du gerne vil vide, om der er vejr til en gang stjernekiggeri. I en have vil der i mange tilfælde være lys, der kommer fra huset, gadelygter eller andre steder fra. Derfor egner den slags steder sig bedst til at se ting på nattehimlen, som også skinner forholdsvist kraftigt. Det kan for eksempel være de nærmeste planeter og deres måner, som vi har nævnt tidligere på denne side. 

For at se ting, der er endnu længere væk, bør du søge mod et område, hvor der er mindre “forurenet” af forskellige lyskilder. Hermed maksimerer du dine chancer for at kunne se fjerne galakser og stjernetåger. Det kan også være en god ide at vælge en dag, hvor det ikke blæser alt for meget.

Pas på solen

Solen er IKKE et af de objekter, du bør kigge på med et helt almindeligt teleskop. Du kan købe et solfilter eller kikkerter, der egner sig til at se på solen med. Men en almindelig stjernekikkert kan faktisk tage skade af, at du retter den mod solens kraftige lys – og endnu vigtigere; dine øjne kan i værste fald tage varig skade.

Digitale hjælpemidler til at se på stjerner med

Der findes mange apps, som du kan downloade, så du har en rigtigt god stjerneguide lige ved hånden. Det er en rigtigt god måde at komme i gang, indtil du bliver en erfaren stjernekigger, der kan orientere dig på egen hånd. 

Nogle af disse er for eksempel Stellarium PLUS, som blandt andet kan hjælpe dig med at identificere stjernebilleder, stjerneatlasset Star Walk, StarMap og SkyView. Det er gode løsninger, som er gode interaktive tilføjelser til bøger om universet, der forklarer lidt mere indgående, hvad man kan se. Men at bruge apps er en smart måde, hvor du ved hjælp af avanceret teknologi, som du sikkert ejer i forvejen, kan få vejledning i, hvad det er, du kan se, når du retter blikket/linsen mod nattehimlen.

 

Din indkøbskurv er tom
Indkøbskurv
Gå til indkøbskurv