Guide til Stjernekikkerter - Udforsk universet

Det kan gøre det temmelig svært at vælge, hvad man skal gå efter, hvis man ikke er en erfaren bruger. Og allerede efter, at man har haft én stjernekikkert, vil man hurtigt vide, hvad det hele handler om, så man bedre kan forstå sit eget behov.

Indholdet på denne side er derfor også tænkt som en guide til at springe de dyre lærepenge over og vælge en stjernekikkert, der giver dig mest mulig værdi første gang. Samtidig vil det give dig overblik over, hvilke forskellige modeller der er på markedet, og hvad der adskiller dem fra hinanden.

Så læs med og bliv klogere på et af de videnskabelige instrumenter, som – sammen med mikroskopet – har betydet mest for vores forståelse af verden. 

En demonstration af en stjernekikkert i brug mod en fuld stjernehimmel

Hvad er en stjernekikkert?

En stjernekikkert er et redskab, som astronomer på alle niveauer bruger til at se objekter, der er langt væk. Meget langt væk. En stjernekikkert kaldes ofte også for et teleskop – og hvis man skiller ordet ad i tele, som betyder ‘på lang afstand’, og skop, som betyder ‘at betragte’, giver det hele faktisk ret god mening. På samme måde som et mikroskop er et redskab til at betragte ret små ting med.   

Langt de fleste stjernekikkerter i dag (og alle store stjernekikkerter) er bygget op af et indvendigt system af buede spejle, som indfanger lyset, der kommer fra nattehimlen. Tidligere brugte man udelukkede buet glas. Det er det, man inden for optikkens verden kalder for linser – altså som dem, man også stadig bruger til at fokusere med i blandt andet kontaktlinser til øjnene og i kameraer. 

Jo kraftigere en stjernekikkert er, desto bedre er den til at fange objekter, der udsender et meget svagt lys – det vil sige objekter, der er meget langt væk. Men det kræver, at optikken i stjernekikkerten er temmelig stor. 

Det mest præcise svar er derfor, at en stjernekikkert er et instrument, der gør mennesker i stand til at se ting ude i universet ved at koncentrere og forstærke det lys, der rammer Jorden langt væk fra.

Du kan finde hele vores udvalg af stjernekikkerter her, og alle vores stjernekikkerter til børn her

Hvordan fungerer en stjernekikkert?

Som tidligere nævnt findes der forskellige typer af stjernekikkerter. Det, der adskiller dem fra hinanden, er måden, de indsamler lyset fra nattehimlen for at danne et billede, der kan ses af det menneskelige øje. Typisk skelner man mellem tre typer af optiske stjernekikkerter:

  • Linseteleskoper: Stjernekikkerter, der fungerer ved hjælp af et buet glas i den ene ende, som sender lys ned gennem et langt rør til en anden linse (øjestykket), der forstørrer billedet.Denne type stjernekikkert kaldes også for et refraktorteleskop.
  • Spejlteleskoper: Mere moderne stjernekikkerter, der fungerer ved hjælp af spejle i stedet for buet glas. Her kommer lyset langt ned i teleskopets rør, inden det rammer et stort primært spejl, som sender det tilbage til et andet spejl, der skyder lyset videre til øjestykket. Da lysets rejse er længere i et sådant teleskop, når det skydes tilbage og frem igen, er denne type teleskop ofte også noget kortere end et linseteleskop.Denne type stjernekikkert kaldes også for et reflektorteleskop.
  • Katadioptriske teleskoper: Her har vi med en stjernekikkert at gøre, der kombinerer linser med spejle for at få noget af det bedste fra begge verdener.

Mere om spejle vs. glas i stjernekikkerter

Men hvorfor valgte man i det hele taget at gå over til spejle i stedet for bruge glas som i de allerførste stjernekikkerter, spørger du måske. Svaret ligger i, at spejle er meget lettere end glas – og de er også meget lettere at arbejde med, når konstruktionen skal være fejlfri. Og det er uhyre vigtigt, når en stjernekikkert skal samle lys, der stammer fra adskillige lysår ude i rummet. 

Derfor er tilstræbelsen efter perfektion altid essentiel. Der må med andre ord ikke være så meget som en lillebitte plet, ridser eller andet, der forstyrrer den optiske kæde, så billedet bliver sløret eller på anden måde forvrænget. Spejle er derfor det foretrukne materiale, da det er meget lettere at arbejde med – uden overhovedet at sige, at det er let. Det er alt andet lige lettere at arbejde med, når man sammenligner med glas.

Der findes også masser af praktiske fordele. Spejlet i et reflektorteleskop skal som antydet blot reflektere lyset, hvor det i et linseteleskop skal passere præcist gennem et stykke buet glas. Spejlet kan derfor være meget tyndere end et stykke glas med den rette optiske form og funktion. Det gælder selv for store spejlteleskoper; her behøver spejlet ikke at være tykkere, bare fordi kikkerten er større. Det skal stadigvæk bare have den rigtige krumning. Måske har du prøvet at kigge på dit eget spejlbillede i en ske og lagt mærke til, at din refleksion vender på hovedet. Det sker også i et spejlteleskop. Men heldigvis er den simple løsning på den problematik at bruge flere spejle til at vende det tilbage igen, så det vender rigtigt.  


Siden vægten på spejle med optisk funktionalitet er betragteligt lavere end glas, danner spejle også grundlaget for den cutting-edge teknologi, der giver os den seneste indblik i og viden om universet i dag. For i de teleskoper, som vi har sendt ud i rummet – for eksempel Hubble-teleskopet og Spitzer-teleskopet – for at hente billeder af galakser og stjernetåger mv. langt ude i universet, bruges spejle i de optiske systemer, primært fordi de er langt lettere at sende ud i rummet.

Sådan vælger du den rigtige stjernekikkert

Da det højeste niveau af præcision er afgørende for, hvor langt og tydeligt du kan se ud i rummet, kommer stjernekikkerter nærmest også i alle prisklasser, du overhovedet kan forestille dig. Fra legetøj i tvivlsom kvalitet til det ypperligste inden for rumteknologi, der nærmest ikke kan købes for penge. Når du skal vælge den stjernekikkert, der er bedst til dig, handler det derfor om at kende dit behov på forhånd. Disse behov kan blandt andet indeholde overvejelser om maksimumpris, brugervenlighed og størrelse. 

Faktisk er et godt sted at begynde sine studier af rummet på hobbyniveau at købe en rigtigt god kikkert. For for den samme pris, du kan få en stjernekikkert af lidt lav kvalitet til, kan du også få en almindelig kraftig kikkert med rigtigt gode optiske egenskaber. Den gode kikkert vil gøre dig i stand til blandt andet at se kratere på Månen, nogle af Jupiters største måner og op til ti gange så mange stjerner, som du kan se med det blotte øje. 

I de ovenstående kapitler har vi talt meget om fordelene ved spejlteleskoper. Men faktisk er der mange nybegyndere, der foretrækker linseteleskoper, fordi det gør dem i stand til at se skarpe og fine detaljer på de planeter, der er tættest på Jorden. Men har du mere lyst til at se svagere billeder af objekter i de yderste afkroge af universet, er spejlteleskoperne den rigtige vej at gå som nybegynder.

Vigtig konklusion vedrørende køb af en stjernekikkert

Husk, at den bedste stjernekikkert ikke nødvendigvis er den største, den dyreste eller den med den bedste optiske performance. Den bedste stjernekikkert er den, du har lyst til at tage i brug oftest. Og det kan sagtens være tilfældet med en mindre eller billigere stjernekikkert.